Gruppe 1 * Fejø-turen 7. maj 2019
I forbindelse med vort års projekt om ildsjæle har vi bl.a. besøgt Fejø, der i øvrigt i år er kåret som –Årets Landsby.
Hele gruppen mødtes på Kragenæs havn og tog færgen til Fejø kl. 10.10
Vi startede med at køre til øens højeste punkt, men det var lidt svært at finde. Vi endte i – den helbredende have – med mange forskellige planter.
Næste stop var Fejø kirke som blev besigtiget indvendig og der var tid til at sidde på bænken ved vandet og nyde det dejlige vejr. Her var både sol og læ med udsigt til de omliggende øer.
Videre til Kernegården på Hjortemosevej med cideri og gårdbutik med mere.
Ejeren Kaj fortalte om familiens valg af Fejø for 25 år siden. De var på besøg på øen og faldt for den gamle forfaldne ejendom længst ude på Hjortemosevej.
De købte ejendommen, gik i gang med renoveringen og flyttede til øen. De var også igangsættere i Københavnsområdet, hvor de kom fra.
Cideriet et etableret med egen æbleproduktion i samarbejde med andre på øen, der også har de specielle franske æblesorter, der er nødvendige for at lave cider. De har værelser til ferieudlejning og har forsøgt sig med heste og får.
Dyrene er væk igen, da det krævede meget arbejde hver eneste dag hele året rundt og det gav ikke mulighed for at rejse ud og opleve den store verden.
Kaj fortalte at det er et krævende arbejde at iværksætte og det er nødvendigt med et stærkt netværk omkring sig for at få det hele til at fungere. Sammenhold er nødvendig.
Tiden gik for det var interessant og Kaj var ikke til at stoppe, så frokosten blev indtaget i deres dejlige gårdhave. Selvfølgelig kom dagens eneste regnbyge lige i frokosten.
Lokalhistorisk arkiv og museum var næste stop hvor Søren Skou tog imod, viste rundt og fortalte om livet på øen i gamle dage og frem til nu. Spændende og interessant.
Fejø har været en ø hvor alt kunne klares indenøs.
Der har været eget elværk med jævnstrøm helt frem til 1968, men ønsker om at få køleskab, fryser og andre tekniske hjælpemidler samt nødvendigheden af en større elforsyning gjorde at der blev lagt søkabel fra fastlandet. Det var blevet sådan at landbruget med deres mange elmotorer måtte deles om strømmen og arbejde på forskellige tidspunkter for at øens eget elværk kunne følge med.
Mejeriet lukkede ned i 1963. Det medførte at mælken skulle til fastlandet for at blive behandlet. Hurtigt forsvandt køerne fra gårdene og der blev plantet frugttræer i stedet for.
En alvorlig ting for beskæftigelsen på øen, da der ikke længere var behov for den store arbejdskraft på gårdene længere. Samtidig kom der traktorer til øen som også gjorde behovet for arbejdskraft mindre.
Folk flyttede fra øen og langsomt faldt befolkningstallet.
For at skabe arbejdspladser blev der etableret produktion af ristede/stegte løg i det gamle mejeri. Det holdt nogle år men efter opkøb af De danske spritfabrikker, der lovede at holde produktionen i gang på øen, blev virksomheden flyttet til fastlandet.
Efterfølgende blev der med støtte fra amtet arbejdet med udvikling af et luftpudefartøj, der skulle bruges til personsejlads mellem øerne. Projektet trak ud og da pengene slap op gik projektet i stå.
I dag er mejeriet revet ned.
Da der var flest købmænd på øen var der 7 af slagsen samt en brugsforening. I dag er der 1 købmand tilbage. Øen havde også egne bagere, mælkemand, slagter, manufakturhandel og håndværkere. I dag er der en murermester og en tømrermester tilbage på øen.
Efter den sidste kommunesammenlægning lukkede Lolland kommune skolen, men ildsjæle fik lavet en aftale med den private skole i Horslunde om en filial på Fejø. Det var en lang og svær kamp, der krævede en ændring af folkeskoleloven for at det kunne lade sig gøre. Det var bl.a. noget med afstandene mellem skolerne.
Der er nu også etableret en vuggestue/børnehave i tilknytning til skolen og børnetallet er stigende.
Det viste sig i øvrigt at Anne-Marie kendte Søren fra sin skoletid så de fik lige en snak om denne tid.
Fejø Mølle på Herredsvej var næste stop. Der blev åbnet op specielt for os og eftermiddagskaffen med store stykker lagkage blev indtaget her. Møllen er totalrenoveret og i dag fremstår den fantastisk flot og er virksom. Igen et resultat af sammenhold og ihærdighed på øen. Som Kaj på Kernegården fortalte var der nogle herunder ham selv, der satte gang i renoveringen og så tog andre over. Den drives af et møllelaug. Endnu et eksempel på nødvendigheden af et netværk og sammenhold/sammenhæng i tingene.
Hos Conni på Dommervej – øens uofficielle ambassadør. Efter en tur rundt i den store flotte have fortalte Conni om øens afvikling og udvikling gennem de mere end 50 år hun har boet på øen.
På Fejø er der næsten indført hilsepligt når man mødes. Alle hilser på alle. Så ved man også lige om de er på øen og alt er vel.
Conni er ihærdig med kontakt til dem der ønsker at flytte til øen. Hun viser rundt, finder boliger der er til salg eller leje, så tilflyttere kan få deres ønsker opfyldt i videst muligt omfang. Det er dog et problem at der ikke er meget til salg på øen og der mangler lejeboliger. Huspriserne er generelt højere på Fejø end ovre på den anden side af vandet i Birket-området.
Ejerne af ferieboligerne ved det tidligere Hotel Landbolyst har planer om at bygge lejeboliger som deres næste projekt efter renoveringen af ferieboligerne.
Tiden og ildsjælene står ikke stille på øen.
Conni er også kontakt til de nye indbyggere på øen når de har spørgsmål om mange forskellige ting. Hun hjælper nye godt på vej.
Indbyggertallet er stigende og nærmer sig 500. I 2018 var der 47 nye tilflyttere hvilket efter dødsfald/fraflytning betød en nettotilvækst på 18 personer.
Her viste det sig at Jytte kendte Conni fra sin seminarietid.
Tiden gik og vi måtte udskyde færgeturen tilbage til fastlandet.
Dagen sluttede med aftensmad på Landsbyen i Våbensted.
Besøg Fejø, det er en tur værd. Der er så mange ildsjæle, der gerne åbner deres døre og fortæller om hvordan de kom til Fejø og fik gang i deres projekt.
Læs meget mere og få inspiration på hjemmesiden Fejoe.dk
Det var bare lidt af det vi oplevede på vores tur.
Jens
I forbindelse med vort års projekt om ildsjæle har vi bl.a. besøgt Fejø, der i øvrigt i år er kåret som –Årets Landsby.
Hele gruppen mødtes på Kragenæs havn og tog færgen til Fejø kl. 10.10
Vi startede med at køre til øens højeste punkt, men det var lidt svært at finde. Vi endte i – den helbredende have – med mange forskellige planter.
Næste stop var Fejø kirke som blev besigtiget indvendig og der var tid til at sidde på bænken ved vandet og nyde det dejlige vejr. Her var både sol og læ med udsigt til de omliggende øer.
Videre til Kernegården på Hjortemosevej med cideri og gårdbutik med mere.
Ejeren Kaj fortalte om familiens valg af Fejø for 25 år siden. De var på besøg på øen og faldt for den gamle forfaldne ejendom længst ude på Hjortemosevej.
De købte ejendommen, gik i gang med renoveringen og flyttede til øen. De var også igangsættere i Københavnsområdet, hvor de kom fra.
Cideriet et etableret med egen æbleproduktion i samarbejde med andre på øen, der også har de specielle franske æblesorter, der er nødvendige for at lave cider. De har værelser til ferieudlejning og har forsøgt sig med heste og får.
Dyrene er væk igen, da det krævede meget arbejde hver eneste dag hele året rundt og det gav ikke mulighed for at rejse ud og opleve den store verden.
Kaj fortalte at det er et krævende arbejde at iværksætte og det er nødvendigt med et stærkt netværk omkring sig for at få det hele til at fungere. Sammenhold er nødvendig.
Tiden gik for det var interessant og Kaj var ikke til at stoppe, så frokosten blev indtaget i deres dejlige gårdhave. Selvfølgelig kom dagens eneste regnbyge lige i frokosten.
Lokalhistorisk arkiv og museum var næste stop hvor Søren Skou tog imod, viste rundt og fortalte om livet på øen i gamle dage og frem til nu. Spændende og interessant.
Fejø har været en ø hvor alt kunne klares indenøs.
Der har været eget elværk med jævnstrøm helt frem til 1968, men ønsker om at få køleskab, fryser og andre tekniske hjælpemidler samt nødvendigheden af en større elforsyning gjorde at der blev lagt søkabel fra fastlandet. Det var blevet sådan at landbruget med deres mange elmotorer måtte deles om strømmen og arbejde på forskellige tidspunkter for at øens eget elværk kunne følge med.
Mejeriet lukkede ned i 1963. Det medførte at mælken skulle til fastlandet for at blive behandlet. Hurtigt forsvandt køerne fra gårdene og der blev plantet frugttræer i stedet for.
En alvorlig ting for beskæftigelsen på øen, da der ikke længere var behov for den store arbejdskraft på gårdene længere. Samtidig kom der traktorer til øen som også gjorde behovet for arbejdskraft mindre.
Folk flyttede fra øen og langsomt faldt befolkningstallet.
For at skabe arbejdspladser blev der etableret produktion af ristede/stegte løg i det gamle mejeri. Det holdt nogle år men efter opkøb af De danske spritfabrikker, der lovede at holde produktionen i gang på øen, blev virksomheden flyttet til fastlandet.
Efterfølgende blev der med støtte fra amtet arbejdet med udvikling af et luftpudefartøj, der skulle bruges til personsejlads mellem øerne. Projektet trak ud og da pengene slap op gik projektet i stå.
I dag er mejeriet revet ned.
Da der var flest købmænd på øen var der 7 af slagsen samt en brugsforening. I dag er der 1 købmand tilbage. Øen havde også egne bagere, mælkemand, slagter, manufakturhandel og håndværkere. I dag er der en murermester og en tømrermester tilbage på øen.
Efter den sidste kommunesammenlægning lukkede Lolland kommune skolen, men ildsjæle fik lavet en aftale med den private skole i Horslunde om en filial på Fejø. Det var en lang og svær kamp, der krævede en ændring af folkeskoleloven for at det kunne lade sig gøre. Det var bl.a. noget med afstandene mellem skolerne.
Der er nu også etableret en vuggestue/børnehave i tilknytning til skolen og børnetallet er stigende.
Det viste sig i øvrigt at Anne-Marie kendte Søren fra sin skoletid så de fik lige en snak om denne tid.
Fejø Mølle på Herredsvej var næste stop. Der blev åbnet op specielt for os og eftermiddagskaffen med store stykker lagkage blev indtaget her. Møllen er totalrenoveret og i dag fremstår den fantastisk flot og er virksom. Igen et resultat af sammenhold og ihærdighed på øen. Som Kaj på Kernegården fortalte var der nogle herunder ham selv, der satte gang i renoveringen og så tog andre over. Den drives af et møllelaug. Endnu et eksempel på nødvendigheden af et netværk og sammenhold/sammenhæng i tingene.
Hos Conni på Dommervej – øens uofficielle ambassadør. Efter en tur rundt i den store flotte have fortalte Conni om øens afvikling og udvikling gennem de mere end 50 år hun har boet på øen.
På Fejø er der næsten indført hilsepligt når man mødes. Alle hilser på alle. Så ved man også lige om de er på øen og alt er vel.
Conni er ihærdig med kontakt til dem der ønsker at flytte til øen. Hun viser rundt, finder boliger der er til salg eller leje, så tilflyttere kan få deres ønsker opfyldt i videst muligt omfang. Det er dog et problem at der ikke er meget til salg på øen og der mangler lejeboliger. Huspriserne er generelt højere på Fejø end ovre på den anden side af vandet i Birket-området.
Ejerne af ferieboligerne ved det tidligere Hotel Landbolyst har planer om at bygge lejeboliger som deres næste projekt efter renoveringen af ferieboligerne.
Tiden og ildsjælene står ikke stille på øen.
Conni er også kontakt til de nye indbyggere på øen når de har spørgsmål om mange forskellige ting. Hun hjælper nye godt på vej.
Indbyggertallet er stigende og nærmer sig 500. I 2018 var der 47 nye tilflyttere hvilket efter dødsfald/fraflytning betød en nettotilvækst på 18 personer.
Her viste det sig at Jytte kendte Conni fra sin seminarietid.
Tiden gik og vi måtte udskyde færgeturen tilbage til fastlandet.
Dagen sluttede med aftensmad på Landsbyen i Våbensted.
Besøg Fejø, det er en tur værd. Der er så mange ildsjæle, der gerne åbner deres døre og fortæller om hvordan de kom til Fejø og fik gang i deres projekt.
Læs meget mere og få inspiration på hjemmesiden Fejoe.dk
Det var bare lidt af det vi oplevede på vores tur.
Jens
Webmaster tillader sig at bidrage med nogle billeder, som blev brugt til foredrag på Højskolen Marielyst: